Ătti ekki frÚttin a­ vera ˙ttekt Indri­a - ekki vi­br÷g­ Samtaka I­na­arins

Indri­i Ůorlßksson birtir frßbŠra ˙ttekt ß rřrum ■jˇ­artekjum okkar af ßlverum og frÚttin hÚr ß Mbl er s˙ a­ birta einv÷r­ungu vi­br÷g­ Samataka I­na­arins.á Ůa­ er au­vita­ alveg kristlatŠrt a­ sko­anir ■ess gˇ­a fulltr˙a er eins og annarra hagsmunsamtaka beinlÝnis til ■ess ger­ a­ draga ˙r vŠgi samantektarinnará -ekki a­ fjalla um hana ß hlutlŠgan hßtt.

Bjarni segir ■a­ vera sÚrlega jßkvŠtt hversu Ýtarleg skřrslan sÚ - en er samt ˇsßttur vi­ ■a­ semáIndri­i segir ekki - fremur en ■a­ sem Indri­i segir. En sÝ­an heldur hann ßfram og gagnrřnir řmislegt en grundvallaratri­in standa semt ˇh÷ggu­. Beinar tekjur rÝkisins eru sßralitlar af ßlverum og orkus÷lu til ■eirra. Sumt Ý gagnrřninni Bjarna er beinlÝnis villandi. Hann gagnrřnir Indir­a fyrir a­ nota gamlar t÷lur, ■.e. frß 2007 en Indri­i er a­ nota opinerar upplřsingar, m.a. um skatttekjur og uppgj÷r og nřrri t÷lur eru ekki til. Indri­i passar sig alveg sÚrstaklega a­ taka fram hver sÚ ßvinningur af hverjur ßlveri (ekki heildarßvinningi) - og ■vÝ ekkert sem bendir til a­ a­ ßvinningur af hverju og einu ßlveri hafi aukist milli ßra.

Bjarni gagnrřnir einnig a­ Indri­i horfi ekki til tekna sem hljˇtist af umsvifum af ■eim miklu framkvŠmdum sem fylgi uppbyggingu Ý ßli­na­inum, framkvŠmdum sem vegi ■ungt ■egar slaki er Ý hagkerfinu, eins og n˙. En bÝddu n˙ vi­......Úg hÚlt a­ a­ framkvŠmdirnar vŠru n˙ a­ mestu yfirsta­nar og ■Šr hef­u einmitt ßtt sÚr sta­ Ý Ýslensku hagkerfi ■egar vi­ ■urftum ekkert ß auknum framkvŠmdum a­ halda (Ý mi­ri ■ennslu!!).

Bjarni talar lÝka um sprotafyrirtŠki sem hafi or­i­ til vegna stˇri­juuppbyggingar. Ůetta hljˇmar dßlÝti­ sÚrkennilega. Gengis■rˇun, launa■ennslaáog a­rir ■Šttir sem fylgdu stˇri­juuppbyggingu sÝ­asta ßratugar hefur einmitt unni­ gegn uppbyggingu sprotafyrirtŠkja. Nřlegarákannanir hafa sřnt a­ eftir st÷­ugan v÷xt hßtŠkni Ý hlutdeilt Ýslenskrar ver­mŠtask÷punar, ■ßáhŠtti ■essi ■rˇun var­ raunará÷fug hÚr ß sÝ­ustu ßrum. HßtŠknin hefur dregist aftur ˙r - sennilega vegna efnahagsstefnu stjˇrnvalda.á

Ůa­ sem stendur ■ˇ upp ˙r er ■etta; ˙ttekt Indri­a vir­ist standa algerlega ˇh÷ggu­ eftir ■essa "ekki-frÚtt".


mbl.is Vanmetur mikilvŠgi­
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hva­ mß betur fara?

Ůetta er athygliver­ ni­ursta­a og afskaplega mikilvŠgt fyrir ═slendinga a­ huga a­ ■vÝ hvernig vi­ getum sta­i­ okkur betur. Ůegar t÷lurnar eru sko­a­ar ■ß verjum vi­ámiklum peningum til vÝsinda- og ■rˇunar (R&D), en ■etta skilar sÚr lÝti­ Ý raunverulegri nřsk÷pun. Samt÷k atvinnulÝfsins hafa fjalla­ um ■etta ß heimasÝ­u sinni og segja m.a. ■etta (sjß: http://www.sa.is/frettir/almennar/nr/4388/á):

"┴ ═slandi er um 90% af opinberu fÚ til rannsˇkna og ■rˇunar rß­stafa­ beint til ■eirra sem fß fÚ ß fjßrl÷gum, s.s. hßskˇla og rannsˇknastofnana. ┴ Nor­url÷ndum er ■etta hlutfall 60-70%. áAf ■eim 10% sem renna Ý samkeppnissjˇ­i fer um helmingur til sjˇ­a sem fyrst og fremst ˙thluta til hßskˇla og stofnana. áŮa­ er ■vÝ a­eins um 5% af ■essu fjßrmagni sem er ˙thluta­ me­ ver­mŠtask÷pun a­ lei­arljˇsi.

Stjˇrnv÷ld hafa ■ˇ veri­ a­ breg­ast vi­ ■essari st÷­u mßla enda hefur h˙n veri­ ljˇs um hrÝ­.á VÝsinda- og tŠknirß­ hefur ßlykta­ um a­ vi­ ˙thlutun styrkja ˙r samkeppnissjˇ­um skuli leggja ßherslu ß ver­mŠtask÷pun Leggja ver­ur ßherslu ß hagnřtt gildi vi­ ˙thlutun styrkja og beina rannsˇknum hßskˇlanna almennt inn ß ■au svi­ sem nřtast atvinnulÝfinu. Hßskˇlarnir ver­a a­ tengjast betur vi­ atvinnulÝfi­ og brjˇta ni­ur m˙ra sem til sta­ar eru. Takist ■a­ ver­ur betur ljˇst en ß­ur hve mikivŠgt er a­ bŠta menntun og auka rannsˇknir Ý hßskˇlunum og veita til ■eirra nau­synlegu fjßrmagni. Lofsvert er a­ Ý fjßrl÷gum ■essa ßrs var ßkve­i­ a­ halda fast vi­ a­ auka framl÷g til samkeppnissjˇ­a ■ˇtt ver­bˇlgan Úti upp stˇran hlut af ■eirri aukningu."

Fyrri mßlsgreinin er a­ mÝnu mati grundvallaratri­i Ý ■essu mßli -ávi­ veitum fjßrmagni a­ stŠrstum hluta beint Ý gegnum fjßrl÷g til stofnana. Ůa­ er hßrrÚtt hjß SA a­ benda ß ■etta atri­i, ená■a­ hefur raunar veri­ barßttumßl fj÷lmargra vÝsinda- og frŠ­imanna Ý m÷rg ßr a­ auka ver­i hlutfall R&D peninga sem fara Ý gengnum samkeppnissjˇ­i beint til vÝsinda- og tŠkni■rˇunarverkefna. N˙ ß tÝmum kreppu og ■eirrar naflasko­unar sem ˇhjßkvŠmilega ■arf a­ eiga sÚr sta­, ■ß er ■etta afskaplega mikilvŠgt atri­i. Ůetta kann a­ ver­a sßrsaukafullt a­ breyta ■essu hlutfalli og hagsmunaa­ilar innan hßskˇla og rannsˇknarstofnanna munu berjast hart gegn slÝkri endursko­un. Ůa­ var afksaplega ßhugavert a­ heyra sko­anir vÝsinda-og frŠ­imanna ß nřlegum fundi VÝsinda-og tŠknirß­s um stefnu til nŠsta ßra. Ůar var ˇtr˙legur samhljˇmur ■eirra sem frams÷gu h÷f­u. Vi­ ver­um a­ auka fjßrmagn til samkeppnissjˇ­a.

En hva­ ■ř­ir ■ettaáÝ reynd? Vi­ verjum Ý gegnum bein framl÷g verulegu fjßrmagni til R&D. Sennilega er stˇr hluti ■eirrar fjßrhŠ­ar launakostna­ur. En vegna skorts ß fjßrmagni Ý samkeppnissjˇ­ina ■ß sitja ■essir frŠ­i- og vÝsindamenn au­um h÷ndum og nřtast ekki. Ůetta er nßtt˙rulega sˇun ß hugviti og ekkert anna­. Ůetta veldur ■vÝ lÝka a­ vi­ getum ekki byggt upp vinnuumhverfi ungra vÝsindamanna (doktorsnemar og nřdoktorar (post-doctoral fellows)) ■ar sem ■eir eru vÝ­ast hvar fjßrmagna­ir Ý gengum tÝmabundnar st÷­ur sem styrktar eru Ý gegnum slÝka samkeppnissjˇ­i. Sem sagt vi­ h÷fumáfj÷lmarga reynda vÝsindamennáÝ f÷stum st÷­um Ý hßskˇlum og rannsˇknarstofnunum en vi­ fjßrsveltum vÝsindaverkefni ■eirra me­ ■vÝ a­ veita ekki peningum Ý vÝsindasjˇ­ina.

Seinni mßlgreinin ß vefsÝ­u SAásem Úg vitna Ý hÚr a­ ofan er ■ˇ a­ mÝnu mati ßkaflega varhugaver­. Ůeir leggja ß hersluáß a­ hßskˇlar og vÝsindaverkefni ■urfi Ý auknu mŠli a­ beinast beint a­ ver­mŠtask÷pun. HÚr er Úg ˇsammßla ■eim hjß SA. Me­ ■essu er Úg ekki a­ segja a­ vi­ eigum ekki a­ sty­ja myndarlega vi­ tŠkni■rˇun - vi­ eigum a­ gera ■a­ tvÝmŠlalaust. En rannsˇknarsjˇ­ur (sem leggur fyrst og fremst ßherslu ß vÝsindarannsˇknir) ß a­ hafa ŮEKKINGASKÍPUN sem meginmarkmi­. Íflug grunnvÝsindi eru forsenda nřsk÷punar og skammsřn sjˇnarmi­ sem segja a­ vi­ eigum einv÷r­ungu a­ sty­ja vÝsindi sem hafa ver­mŠtask÷pun a­ markmi­i sÝnu lei­a ekki til ver­mŠtask÷punar til langframa.

Ůa­ er fj÷lmargt anna­ sem mß betur fara Ý okkar vÝsinda- og nřsk÷punarmßlum. DŠmi er mŠlikvar­ar sem m.a. H═ notar til a­ meta ßrangur (punktakerfi­ alrŠmda) sem hreint og beint vinnur gegn gˇ­um vÝsindum (magn er allt........ en gŠ­i ekkert). En ■rßtt fyrir allt ■etta ■ß erum vi­ ß rÚttri lei­. Ef a­ KatrÝn Jakobsdˇttir tekur vi­ mßlaflokknum ■ß er Úg bjartsřnn ß a­ h˙n sřni ■essum mßlaflokki mikinn ßhuga (Ůorger­ur KatrÝn ger­i ■a­ raunar lÝka Ý ÷llum meginatri­um). En brettum n˙ upp ermarnar og t÷kum ß ■essum mßlaflokki ß mßlefnalegan og uppbyggilega hßtt. Nřja ═sland hefur ekki efni ß ÷­ru!
mbl.is Nřsk÷pun ═slendinga Ý 14. sŠti Ý Evrˇpu
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Nßnari ˙tskřring ß frÚttinni

Eins og stundum gerist ■egar frÚttir sem ■essar birtast er a­áerfitt eráa­ ßtta sig ß hva­ var raunverulega gert Ý ■essari merku rannsˇkn. ╔g skal reyna a­ skřra ■a­ ˙t fyrir ykkur.

Ůa­ muna allir eftir Dolly. Ůar var framkvŠmdur kjarnaflutningur ■ar sem kjarni ˙r full■roska frumu ˙r "mˇ­ur" (e­a "mˇ­ur/f÷­ur", einungis eitt foreldri!!) var settur Ý ˇfrjˇvga­ egg (Ý sta­ kjarnans sem fyrir var). Vi­ ■etta hÚlt eggfruman a­ h˙n he­fi frjˇvgast og hˇf a­ mynda fˇsturvÝsi. FˇsturvÝsirinn var sÝ­an settur Ý leg mˇ­urinnar sem gÚkk me­ fˇstri­ og fŠddi sÝ­an fullbur­a Dolly sem innihÚlt nßkvŠmlegaá(e­a ■vÝ sem nŠst nßkvŠmlega eins) erf­aefni og "mˇ­irinn" haf­i. Sem sagt Dollř var einrŠktu­ og mß ■annig lÝkja vi­ eineggja tvÝbura fyrir utan a­ tvÝburasystir hennar var einnig "mˇ­ir" hennar. Ůetta er kalla­ einrŠktun Ý Šxlunartilgangi ("therapeutic cloning"). SlÝk einrŠktun Ý Šxlunartilgangi hefur veri­ framkvŠmd Ý allm÷rgum dřrategundum (m.a. kettir, hundar, křr, mřs o.fl.) Ůetta hefur hins ekki gengi­ Ý neinum apategundum og au­vita­ aldrei veri­ reynt Ý mannfˇlki. á

Ůi­ muni­ kannski lÝka eftir kˇreska vÝsindamanninum Hwang sem ■ˇttist hafa einrŠkta­ stofnfrumur ˙r m÷nnum en reyndist hafa stytt sÚr lei­ (m.÷.o. svindla­). Ůa­ sem hann ■ˇttist hafa gert var a­ einrŠkta Ý lŠkningarlegum tilgangi (ekki ■a­ sama og a­ einrŠkta Ý Šxlunartilgangi). Leyfir mÚr a­ skřra ˙t hva­ ■a­ er, ■vÝ a­ ■a­ er ßkk˙rat ■a­ sem n˙ hefur tekist a­ gera Ý Šttingjum okkar, prÝmatategundinni rhesus macaque og lřst er Ý umrŠddri vÝsindagrein. RÚtt eins og ■egar einrŠktun er ger­ Ý Šxlunartilgangi ■ß er einrŠktun Ý lŠkningartilgangi ger­ me­ ■vÝ a­ flytja kjarna ˙r full■roska frumu inn Ý ˇfrjˇvga­ egg og vi­ ■etta telur eggi­ a­ frjˇvgun hafi ßtt sÚr sta­. Frjˇvga­a eggi­ getur n˙ mynda­ eitthva­ sem lÝkist fˇsturvÝsi. ═ sta­ ■ess a­ taka ■ennan fˇsturvÝsi og koma honum fyrir Ý legi ■ß er fˇsturvÝsirinn nota­ur til a­ b˙a til ■a­ sem vi­ k÷llum fˇsturstofnfrumulÝnu. SlÝk fˇsturstofnfrumulÝna inniheldur n˙ erf­aefni ■ess apa sem gaf erf­aefni­ ˙ráfull■roska frumunni. FˇsturstofnfrumulÝnur geta ekki mynda­ fˇstur en menn binda miklar vonir vi­ fˇsturstofnfrumulÝnur ■ar sem ■Šr geta hugsanlega nřst Ý framtÝ­inni til a­ gera vi­ skemmda vefi.

Sem sagt, n˙ hefur tekist a­ a­ b˙a til fˇsturstofnfrumulÝu me­ einrŠktun (m.÷.o. einrŠktun Ý lŠkningarlegum tilgangi)áÝ fyrsta skipti Ý prÝmata. Vi­ erum prÝmatar eins og řmsir frŠndur okkar Ý apafj÷lskyldunni. Hwang ■ˇttist hafa gert ■etta Ý m÷nnum en svo reyndist ekki vera. N˙ telja sem sagt vÝsindamenn sig hafa tekist ■etta, en munum a­ ■etta var ekki au­hlaupi­. Ůa­ ■urfti gÝfurlegt magn af eggjum (yfir 300) til a­ b˙a til eina slÝka frumulÝnu og ■vÝ er mikil vinna framundan a­ skilja af hverju ■etta er svona erfitt Ý okkur prÝm÷tunum. En ■etta er spennandi og ■arna bŠtist vi­ eitt lÝti­ p˙sl Ý ■ß stˇru mynd sem stofnfrumurannsˇknir eru a­ mßla ■essa dagana.


mbl.is VÝsindamenn segjast hafa einrŠkta­ fˇsturvÝsi ˙r apa Ý fyrsta sinn
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

VÝsindastefna rÝksistjˇrnarinnar og efndir!

H˙n er skrÝtin ■essi pˇlitÝk. Ma­ur hef­i Štla­ a­ eitthva­ samhengi vŠri milli flokka og stefnu annars vegar og efnda og lofor­a hins vegar. Flokkar standa fyrir stefnu og sÝ­an eiga efndir og lofor­ a­ endurspegla ■essi stefnumi­ flokksins. Stundum finnst manni eins og ■a­ sÚ ansi hreint langt frß ■vÝ a­ Ýslensk pˇlitÝk hafi nß­ ■eim ■roska a­ geta sta­i­ vi­ ■etta einfalda prinsipp: Stefna stendur fyrir ■a­ sem flokkurinn vill gera!! Vi­ h÷fum n˙na hrˇpandi dŠmi um ■etta Ý a­draganda kosninga.SjßlfstŠ­isflokkurinn hefur einn flokka haft skřra vÝsindastefnu. Henni er lřst ß skeleggann hßtt Ý ßlyktun flokksins Ý vÝsindamßlum ß sÝ­asta landsfundi og hÚr emur or­rÚttur kafli ˙r ■essaari ßlyktun: ôSamkeppni um opinbert fjßrmagn til rannsˇkna og tŠkni■rˇunar hvetur til skilvirkni og skilgreinir takşmark og tilgang ■eirra betur en fastar fjßrveitingar til opinberra stofnana. ١ eru nÝu af hverjum tÝu krˇnşşum af opinberum rannsˇknafjßrveitingum bein framl÷g til hßskˇla og stofnana. Landsfundur telur mikilvŠgt a­ auka verulega hlut samkeppnisfjßr Ý opinberum rannsˇknaşfjßrveitingum ■annig a­ keppt sÚ um rannsˇknafjßrveitingar samkvŠmt mati ß gŠ­um rannsˇknaşverkefna og vŠntingum um ßrangur og bestu verkefnin hverju sinni hljˇti styrk. Tryggja ■arf a­ samkeppnissjˇ­ir sÚu nŠgilega sterkir til a­ hafa ■a­ vogarafl sem til ■arf.ö Ůetta er skelegg og skřr stefna og ßkaflega vel or­u­. SÝ­an ■essi ßlyktun flokksins var sam■ykkt hefur VÝsinda- og tŠknirß­ undir forystu forsŠtisrß­herra, Geirs Haarde sam■ykkt stefnumˇtun fyrir ßrin 2006-2009. Ůar segir or­rÚtt um fjßrm÷gnun vÝsinda- og tŠkni■rˇunar: ôVÝsinda- og tŠknirß­ hvetur til ■ess a­ hŠkkun beinna fjßrveitinga til rannsˇkna renni a­ stŠrstum hluta til samkeppnissjˇ­a og ߊtlana sem ˙thluta fÚ ß grundvelli umsˇkna og faglegs mats.ö Er ■etta ekki nokku­ augljˇst mßl. SjßlfstŠ­isflokkurinn og rÝksistjˇrnin undir forystu ■essa flokks hefur skřra stefnu Ý ■vÝ hvernig ß stu­la a­ bŠttum vÝsindum ß ═slandi. N˙ kemur a­ efndunum. Frß ■vÝ ■essi skřra stefna hefur veri­ sam■ykkt bŠ­i Ý flokknum og Ý rÝkisstjˇrn ■ß hefr veri­ stigi­ eitt risaskref Ý framkvŠmd ■essarar vÝsinda- og tŠknistefnu. Ůetta skref er samingur Menntamßlarß­herra vi­ Hßskˇla ═slands. Auki­ fjßrmagn til vÝsindarannsˇkna vi­ H═ er forsenda og krafa sem vÝsindasamfÚlagi­ stendur einhuga a­ baki. En hva­ segir stefna flokksins og rÝksistjˇrnarinnar? ╔g Štla ekki a­ endurtaka ■a­ sem Úg ôkvˇtera­iö hÚr a­ ofan! Stefnan er skřr og skilmerkileg ľ fjßrmagn til vÝsindarannsˇkna vi­ H═ (eins og vi­ a­rar stofnanir) er best nřtt vÝsindunum til framdrßttar ef ■eim er ˙thluta­ gegnum opinbera samkeppnissjˇ­i. Er ekki menntamßlarß­herra komin Ý beina mˇts÷gn vi­ stefnu eigin flokks og rÝkisstjˇrnar? HŠstvirrtur rß­herra kemur sÝ­an fram me­ ßsakanir um a­ pˇlitÝkus sem dirfist a­ benda rßherranum ß a­ ■a­ hef­i veri­ affŠrasŠlla a­ efla frekar samkeppnissjˇ­ina a­ ■essi pˇlitÝkus sÚ ß mˇti H═. ╔g ver­ n˙ bara a­ segja ľ h˙n er skrÝtin ■essi pˇlitÝk. ١runn Sveinbjarnadˇttir frß Samfylkingunni, flokki sem ■vÝ mi­ur hefur hinga­ til ekki haft skřra stefnu Ý ■essum mßlaflokki skrifa­i gˇ­a stutta grein Ý FrÚttabla­i­ um ■ennan sÚrkennilega samning Menntamßlarß­herra og H═ (sjß: http://www.visindi.blog.is/blog/visindi/entry/107587/). ═ sÚrkennilegu svari menntamßlarß­herra reynir h˙n a­ klˇra Ý bakkann (http://www.visindi.blog.is/blog/visindi/entry/109067/). áH˙n bendir ß a­ samkepnnisjˇ­ir hafi veri­ efldir - raunar tv÷falda­ir ľ sem ekki er lÝti­. En vi­ skulum lÝta ß t÷lur. Ůa­ er rÚtt a­ samkeppnissjˇ­ir hafa veri­ tv÷falda­ir. Ůeir fˇru ˙r nŠstum engu Ý eitthva­ pÝnulÝti­. Rannsˇknarsjˇ­ur, stŠrsti einstaki sjˇ­ur til grunnrannsˇkna er n˙na 600 milljˇni ß ßri. Allir samkeppnissjˇ­irirnir hljˇ­a upp ß 1,5 milljar­ ß ßri. Ůa­ er me­ ■essar t÷lur a­ lei­arljˇsi sem sjßlfstŠ­isflokkurinn skrifa­i vÝsindaßlyktun sÝna ß sÝ­asta landsfundi (ekki g÷mlu t÷lurnar fyrir tv÷f÷ldun ■essara sjˇ­a). Ůa­ var Ý ljˇsi ■essara talna eftir hŠkkun sem VÝsinda- og tŠknirß­ setti stefnu sÝna sem ˙tlistu­ var hÚr a­ ofan. Menntamßlarßherra rŠ­st ■annig beint ß eigin stefnu ■egar h˙n ßsakar ■ß sem hef­u frekar vilja­ sjß hluta af fjßrmagninu sem bundi­ er Ý Hßskˇlasamningnum renna Ý samkeppnissjˇ­ina um a­ vera ß mˇti H═. HvÝlÝkur ˙t˙rsn˙ningur er ■etta. Samkeppnissjˇ­irnir eru ■arna til a­ ˙tdeila peningunum til vÝsindamanna. Samningurinn vi­ H═ er til a­ styrkja ■essa s÷mu vÝsindamenn. Telur Menntamßlarß­herra a­ peningarnir skili sÚr betur til ■eirra vÝsindamanna sem best standa sig ef a­ ■eir renna Ý gegnum stjˇrnkerfi H═ fremur en vera ˙tdeilt beint ■eirra vÝsindaverkefna sem best eru talin a­ vÝsindam÷nnum sjßlfum sem rß­leggja um ˙thlutun ˙r samkepnnissjˇ­unum? Ef a­ menntamßlarß­herra telur svo vera ■ß ˇska Úg ■ess a­ h˙n gangi ˙r sjßlfstŠ­isflokknum e­a a­ nŠsti landsfundur flokksins sam■ykki stefnu sem hljˇ­ar einhvern vegin svona: ôŮrßtt fyrir a­ samkeppni um opinbert fjßrmagn til rannsˇkna og tŠkni■rˇunar hvetji til skilvirkni og skilgreinir takşmark og tilgang ■eirra betur en fastar fjßrveitingar til opinberra stofnana og ■rßtt fyrir a­ nÝu af hverjum tÝu krˇnşşum af opinberum rannsˇknafjßrveitingum sÚu bein framl÷g til hßskˇla og stofnana ■ß telur Landsfundur mikilvŠgt a­ auka enn bein framl÷g til stofnanna. Tryggja ■arf a­ samkeppnissjˇ­ir sÚu ■a­ veikir a­ ■eir hafi ekki ■a­á vogarafl sem til ■arf. Fyrsta skrefi­ Ý ■essari stefnumˇtun er a­ tryggja a­ bein framl÷g til rannsˇkna vi­ H═ ver­i ■risvar sinnu hŠrra en allir opinberir samkeppnissjˇ­ir. Vonast er til a­ me­ ■vÝ a­ tryggja a­ vÝsindamenn innan H═ ■urfi ekki a­ keppa vi­ a­ra vÝsindamenn ß ═slandi muni ■eir vaxa svo a­ gŠ­um a­ ■eir nßi a­ gera H═ e­ einum af 100 bestu vÝsindahßskˇlum Ý heimi.ö

A­ lokum sřni Úg ykkur graf sem sřnir ■rˇun fjßrm÷gnunar Ý samkeppnisjˇ­i VÝsinda-á og tŠknirß­s (VTR) og beinna fjßrframlega til rannsˇkna innan H═ eins og ■a­ liggur fyrir samkvŠmt lofor­um menntamßlarß­herra:

framl÷g til HI vs samkeppnissjodir


Fyrsta bloggfŠrsla

Ůessi fŠrsla er b˙in til af kerfinu ■egar notandi er stofna­ur. Henni mß ey­a e­a breyta a­ vild.

Um bloggi­

Vísindapólitík

Höfundur

Magnús Karl Magnússon
Magnús Karl Magnússon
Nˇv. 2018
S M Ů M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Nřjustu myndir

  • Stig-timaritsgrein
  • Stig-timaritsgrein
  • Stig-timaritsgrein
  • framlög til HI vs samkeppnissjodir
  • framlög til HI vs samkeppnissjodir

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (16.11.): 0
  • Sl. sˇlarhring:
  • Sl. viku:
  • Frß upphafi: 0

Anna­

  • Innlit Ý dag: 0
  • Innlit sl. viku:
  • Gestir Ý dag: 0
  • IP-t÷lur Ý dag: 0

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband